NYT:
Hjem » Nyheder » DJI Inspire 1 – nyhed fra DJI

DJI Inspire 1 – nyhed fra DJI

Ny super integreret quadcopter fra DJI – Inspire 1dji-inspire-front

DJI har netop lanceret en ny quadcopter til familien – DJI Inpsire 1. DJI introducere mange nyheder med denne drone og vi vil gennemgå nogen af dem her.

360° kamera view.

En af de helt store nyheder ved DJI Inspire 1, er at den kan tranformere sig efter den er lettet. Den har ikke optrækkeligt landingsstel som ellers ses ved andre brands, men i stedet kan det forskyde kroppen ned mens kulfiber benene vippes op. Det betyder at det integrerede kamera ikke er generet af benene, og det giver den kæmpe fordel at man ikke behøver at dreje med quad’en når der skal panoreres. Nu kan man lade dronen hænge stabilt og roligt i luften mens kameraet panorerer 360°

dji-inspire-kamera

 4K videooptagelser med 30 fps

Det ny kamera, som er det mest avancerede der er set fra DJI til dato, tilbyder 4K optgelser, 12 megapixel fotos og Adobe DNG RAW format.
Desuden tilbyder kameraet manuel justering af ISO, hvidbalance, eksponering og m.m.

Mulighed for tomands betjening

En anden super interessant nyhed er muligheden for at have både en pilot og en kameramand forbundet til dronen med hver sin sender/fjernstyring.
Det vil altså sige at piloten kan koncentrere sig om at styre quad’en rolig og sikkert omkring motivet imens kameramanden kan sikre at kameraet ”skyder” de helt rigtige billeder.

App med mange funktioner

DJI Inspire 1 kommer med en App som giver brugeren mulighed for at justere kamera indstillinger, men også mulighed for at programmere flyvningen og foretage automatisk take-off og landing.
Desuden kan kameraets optagelser livestreames til mobil enhed eller skærm ved hjælp af DJI’s Lightbridge teknologi. Rækkevidden er op imod 2 km under perfekte forhold.

Dronens position vises på et kort, så man altid har helt styr på hvor der flyves og de seneste ruter kan også genfindes.

Dynamisk ”Home position”

”Home position” opdateres dynamisk. Det vil sige at hvis piloten bevæger sig under flyvningen registrere DJI Inspire 1 den nye position og ved på den måde hele tiden hvor den skal bevæge sig hen hvis ”Return To Home” aktiveres.

Forbedret indendørsflyvning

En ny form for positionerings-teknologi, med sensorer placeret under kroppen, hjælper til med at stabilisere quadcopteren i situationer uden GPS signal.

dji-inspire-001

DJI Inspire 1 kommer med alt hvad der skal bruges, og man er flyvende efter få minutter.

Skriv en kommentar

Din mail adresse vil IKKE blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret med *

*